Jeg startede min orlov for lige præcis 3 måneder siden, og hvis man medregner ferie i den periode burde der være kommet en baby ud nu. Det er dog ikke sket, i stedet har jeg i ca 2 en halv måned ud af de tre måneder været non stop sammen med mine børn. Jeg havde egentlig store planer for alt det, vi sammen skulle udforske i New York, men jeg må indrømme, vi ikke har nået halvdelen, mest fordi det har været så udeligt varmt, at vores aircondition har været vores bedste selskab. Jeg frygtede lidt på forhånd, at det ville tage pippet fra mig, men det har mest af alt været super hyggeligt og rigtig sjovt at have så meget tid sammen med dem. Måske fordi jeg også ved, at den tid ikke kommer igen. Selvom jeg heldigvis kan trøste mig med, at jeg får næsten lige så lang tid med dem næste sommer, da vi først lander i DK lige før skolestart, fordi vi lige cruiser Vestkysten inden vores amerikanske eventyr slutter for denne gang. 

Nanna og Emil har virkelig fundet hinanden og leger bedre end nogensinde. Måske fordi de ikke har haft så mange andre muligheder i den første tid, hvor vi ikke kendte nogen, og nok også fordi det er den bedste tryghed for dem begge. Her kan de være 100% dem selv. De sover på samme værelse, i køjeseng, så om morgenen kan der gå længe før vi overhovedet hører dem, da morgenen ofte starter med LEGO leg sammen. De er begge rigtig glade for at sove i samme værelse og håber, køjesengen kan shippes med hjem. 

I sidste uge begyndte jeg så småt at smage på hverdagen uden børn, altså i de ca 6 timer jeg har for mig selv, inden jeg igen skal hente dem på skolen. De første par dage var det med en evig dårlig samvittighed som dominerede, og den vandt over det, der burde have været nogle hyggelige timer for mig selv. Torsdag hev en veninde mig med i mødregruppe, og selvom hun sagde, at nogen også kom uden børn, var jeg så absolut den eneste uden et barn på armen.  Vi startede med at sidde i rundkreds og synge sange, hvilket også var hyggeligt nok, hvis jeg havde haft min egen baby med, så da en lækker lille 6 måneder baby ville holde mig i hånden, var jeg da ikke for nærig til at udlåne min hånd mens vi sang Hjulene på bussen. Bagefter sangleg var der kaffe, hjemmebagte boller samt gode snakke, og lige der blev min 3.barsel uden baby ret fuldendt. Det er jo det, jeg (bl.a.) kan gøre, have tiden til at gøre noget, jeg har lyst til, uden nogen skal ammes, mades, puttes etc det næste år 😊