Åh altså, det er lidt vemodigt. Næsten lige så vemodigt som slutningen af mine to barsler med Emil og Nanna. Efter 18 måneder off duty, hvor jeg kun skulle fokusere på pleje af børn, mand og undertegnede samt et par flytninger og hvad dertil hører, skal jeg fra på mandag også finde tid i kalenderen til at arbejde. Så er det slut med frokost- og kaffe aftaler midt på dagen, formiddags yoga klasser, lange gå ture i den smukke by mens Emil og Nanna er i skole eller sol nydning i parken med en bog. Men nu er vi heller ikke længere i New York (gisp!) og den skinbarlige virkelighed er nok ved at gå op for mig (dobbelt gisp!). Her er ikke nogen at mødes med midt på dagen til hyggelige frokost aftaler (alle er på arbejde) ej heller er det til at finde formiddags yoga hold (alle er på arbejde). Med alt respekt for Aalborg, bliver gå turerne aldrig helt så interessante som i New York (urimelig sammenligning, I know), og så er der altså bare mange flere nuancer af grå (og ikke blå som NY), hvorfor der bliver knap så meget solnydning i hverken haver eller parker.

Så måske jeg bare lige så godt kan komme i gang med det der arbejde og få tunet vores liv ind på hverdag i Aalborg igen… Jeg er spændt på, om kultur chokket bliver større i denne her omgang, og hvem det rammer værst. Nogen vil sikkert sætte sine penge på mig 😉 meeeen, jeg tænker også nogen hjemme på matriklen finder det svært når service niveauet falder drastisk fra på mandag…

Nå, men indtil den virkelige virkelighed rammer os (mig) igen, vil jeg sætte tænderne i min citron marengs (byens bedste i øvrigt), nyde min te og ikke mindst lade mig indsvøbe i grund definitionen på dansk farverig hygge på Cafe Penny Lane, så skønt at være her igen ❤️