Det er altså lidt hårdt..

nanna

…det der med at flytte hjem igen. For samtidig med, at vi er rykket ind på matriklen, så har vi fået, hvad der føles som, et evigt følgeskab af diverse vira, som synes at bosætte sig hos os alle, især Nanna. Hende og jeg var vågen den halve nat på grund af høj feber (39.8), kvalme og hovedpine. Nu har vi indtaget sofaen, hvor vi skiftes til at blunde hen, så vi kan få indhentet lidt af nattens afbrudte søvn, og Nanna forhåbentlig kan få udryddet sygdom. Det var ligesom da de var små, og de startede i ny institution, der fik vi også ret ofte besøg af diverse vira, som altid var mere end uvelkommen. Det er åbenbart hårdt at vende hjem til Danmark (om vinteren) igen efter halvandet år i udlandet.

Nanna har travlt med at blive rask, for på lørdag skal vi til én af de største (hvis ikke den største) børnefest Danmark kan hive på af hatten, nemlig MGP. Vi skal afsted sammen med tre af Nannas søde veninder fra klassen og deres lige så søde mødre, hvor den udover MGP også står på cafehygge først. Jeg bliver simpelthen så ked af det på Nannas vegne, hvis ikke vi kan komme afsted. Hun har netop fået en børne panodil og sover, så jeg håber, det kan sætte feberen lidt tilbage.

Tilbage i september bestilte jeg billetter til “Folk og Røvere i Kardemommeby”, og den begivenhed finder sted på søndag, og det skal vi også alle sammen være friske til.  I morgen er der fastelavn i skolen og næste uge er der dømt miniferie hos farmor og farfar, så der er altså rigeligt at blive rask til, og det gerne så hurtigt som muligt.

Hvis nogen sidder derude med de(t) aller bedste råd til at få sendt en strid influenza på retur lige så hurtigt som den indtog Nannas lille krop, er jeg mere end lydhør over for det. Jeg kvitterer med et varmt smil og en stor og kærlig tanke 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s