Var et par vinduespudsere dukket op i morges hængende på den anden side af ruden, havde de set mig siddende ved bordet og spist marmelademaddder mens jeg stirrede ud på det her. Bliver det nogensinde hverdag?!
Selvom jeg dog også kan være (næsten) mindst lige så meget oppe at køre over leveringer fra Amazon, som da jeg i går fik min nye KitchenAid i perly (girly) white, eller at jeg i morgen modtager min nye yogamåtte. For ordentlig brød skal vi have (forstår virkelig godt Meyers mission her i NY, for brød kan de altså ikke levere) ligesom de dybe vejrtrækninger på yogamåtten skal praktiseres så min hverdag bliver fyldt med noget af alt det gode – udover at nyde udsigten.. Og min familie selvfølgelig 😉
I eftermiddags tog vi i parken nede foran os, og her er udsigten mindst lige så fin
Her til aften har jeg smidt mig på sofaen, E og N skulle forestille at sove, M er ude at spise med sine kolleger, og jeg leger det er fredag så M&M’s må gerne indtages. Alt imens jeg holder mig ajour med amerikansk sladder på nogle af de 100 tv kanaler vi har. Får et travlt år 😉