- der er forskel på “Express” og “Local” i subway’en. Express stopper ikke ved særlig mange stationer, og det er altså lidt ærgerligt, når man skal af på 72nd Street og den så først stopper ved 125nd Street. Hvad endnu mere ærgerligt ved lige netop den tur var, at Nanna i forvejen var ved at få en panikanfald over at køre med subway’en, fordi hun generelt er lidt bange for, at vi farer vild. Og det gjorde vi så, lidt.. Vi fandt heldigvis den rigtige subway tilbage til 72nd Street, og alt var godt – næsten da
- når det regner her i New York, så regner det altså ikke for sjov. Så da vi endelig kom af på den rigtige station (se foregående punkt) begyndte det at smådryppe, og da vi nåede over på den anden side af vejen var regndråberne på størrelse med gode gammeldags femkroner og vandpytterne så dybe og store, at det ikke ville være forsvarligt for mindre børn at soppe i dem uden armluffer. Og der stod vi så, en lørdag formiddag, med taskerne fulde af fodbolde, frisbees og baseballhandsker, løbehjulene under armen og skulle have en hyggelig dag i Central Park i høj solskin. Så mens vi kørte vildt rundt i subway’en nogle meter under jorden var solen forsvundet bag store mørkegrå skyer og mega meget regn. Vi var våde, som i drivvåde, og ingen af os havde lige pakket skiftetøj med, så vi tog da bare sybway’en (den rigtige) tilbage til vores lejlighed igen (og tilbage til tørt tøj)
- smalltalk er et godt udbredt fænomen i New York, og vel egentlig i hele USA. Og hold nu op, jeg synes, det er hyggeligt. Nu er jeg heller ikke typen af få ord, så jeg er virkelig i mit rette element. Mine børn griner lidt af mig, men synes nu også det er ret hyggeligt, at vi altid taler med så mange forskellige kendte som ukendte mennesker. Som Nanna siger, så bliver morfar rigtig glad for at være her, for han taler i forvejen meget med dem han kender OG dem han ikke kender (Nanna’s ord, ikke mine)
- selvom vi bor i en ret stor by, og Williamsburg alene er på størrelse med Aalborg, forekommer det meget lokalt. I supermarkedet nede på hjørnet kender de os, og vi får altid et eller andet gratis med samt gode rabatter. Når Emil og Nanna er med, og det er ejeren der er på arbejde, tager ham dem i hånden og så må de frit vælge frugt fra alle hylder. I butikker og cafe’er byder de os velkommen til området, når jeg/vi fortæller, vi er fra Danmark, og de vil gerne vide mere om DK og Europa. Måske tilbage til det hyggelige i den nærmest obligatoriske smalltalk
- der virkelig skal indkøbes mange skolegrejer til skolestart. Derhjemme var vi rimelig homesafe med indkøb af skoletaske (ergonomisk korrekt that is..) samt penalhus. Her skal vi indkøbe alt lige fra bl.a. sakse, notesbøger, farvet papir, vandfarver, bestemte mærker af blyanter (2 æsker á 12 stk), tuscher, farveblyanter og -kridt, sandwichposer, håndsprit, vådservietter og toiletpapir. Jeps, de får deres personlige rulle toiletpapir med i skole. Behøver vist ikke sige, at skolestart koster en mindre formue. Dernæst skal jeg have indkøbt uniformer til dem, grønne polo-trøjer med skolens logo på, og i aftes net-handlede jeg underdele til begge i GAP. Favre nye skoleverden.
- “home is where the heart is” – man kan nok tage familien ud af Aalborg, men man kan ikke tage Aalborg ud af familien. Selvom vi hygger os og nyder vores nye hverdag her i New York, som jo er den vildeste by på så mange niveauer, kan det ikke ændre det faktum, at vi savner hverdagens trivialiteter i Aalborg. Det, som vi nok også vidste på forhånd, at vi ville komme til at savne aller mest, savner vi. Vores hyggelige hus med verdens bedste naboer samt Emil og Nannas aller bedste legekammerater. Det kan være hårdt, når begge børn går i savne-mode, fordi der går et år, før Emil igen skal sidde i samme klasselokale, som han forlod for et par måneder siden, eller Nanna mangler sin “wing-woman” i sine søde rollelege med bamser og diverse små plastic dyr. Eller jeg bare godt kunne bruge en hverdags-eftermiddags-snak på bænken på vejen med en kop kaffe i hånden og sødeste nabo-“kone” ved min side. Men det kommer igen, og garanteret førend vi aner det 😉
-
Follow
Following
Already have a WordPress.com account? Log in now.
Hverdag i Williamsburg 
One thought on “Så fandt jeg ud, at… #2”