Efterår.. For nogen

Den første efterårsdag, i hvertfald i følge danske årstider, som jeg altid har været lidt vild med, for et par gode jeans og en tykkere trøje kan altså også noget. Hos os er vi vågnet op til en grå himmel og 24 grader, så til morgenmaden var det med stearinlys tændt på bordet, varm kaffe i koppen og havregryn i skålen. Bliver det meget mere dansk efterårshygge 😉 At vi så fortsat ifører os shorts, t-shirts og sandaler vidner om en anden årstid hos os.

I går kom vores sending fra Danmark endelig. Der var lidt problemer med forsendelsen, da der var uledsagede batterier med i vores papkasser, og de var ikke populære gods. Så nu er Emil’s fjernstyret bil ikke længere så fjernstyret og Nanna’s elektriske hund Zoomer ikke længere så elektrisk. Batterierne kan vi afhente om et år hos Øbro 🙂 Men humøret er fortsat højt, for der var mange gode sager pakket ned, og nogle af dem endda glemt. Så formiddagen i dag bliver hyggelig med udpakning.

I eftermiddag skal vi alle fire til møde med skolen, hvor vi skal møde resten af deres kommende klasser samt lærere. Det glæder alle sig til. Og på tirsdag kl.8.20 går det løs med skolestart. Det er vist med lige dele spænding og nervøsitet hos dem begge, men vil det ikke altid være sådan.

Håber I alle får en skøn første efterårsdag, og at efteråret i Danmark må blive fyldt med smukke brændte farver i et solrigt lys 🙂

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s