Har været på neglespa for første gang (!!) i NY. Nogen vil måske ryste på hovedet over, at der skulle gå næsten fem måneder før jeg fik plantet mig selv i stolen foran en meget sød negledame. Andre igen vil måske ryste på hovedet over, at jeg overhovedet sætter mig i den stol, fordi er det virkelig det, jeg skal bruge min tid på.. og ja, det er bestemt ikke sidste gang, og ja, der sidder mange hjemmegående fruer sådan et sted, men hvad pokker skal vi ellers lave 😉 Nå ja, og så kan man næsten ikke undgå at snuble over de første fem neglesaloner fra det øjeblik jeg træder ud af min hoveddør her i Williamsburg. 

Startede ellers morgenen ud med efterladenskaber af en migræne der sneg sig ind på mig i nattens mulm og mørke. Har ikke haft migræne én eneste gang efter vi flyttede herover. Dem der kender mig, ved at den lede ven dukker op i mit liv i ny og næ. Men troede egentlig den var blevet i Danmark, da jeg ikke har set skyggen af den siden inden vi rejste herover. Det var heldigvis et kort visit, så efter lidt mere søvn, en hurtig svømmetur efterfulgt af dampbad var jeg klar til neglespa. Nu er neglene ihvertfald klar til fødselsdagsfest i aften ved én af de søde skønne piger jeg har mødt herovre. Jeg mangler lige at få mit hoved med, men satser på, at te og blade kan kurere det sidste. Jeg skal jo også være klar til at tage imod Emil og Nanna ved skolebussen om et par timer, da vores eftermiddag skal tilbringes i bygningens bio med filmen Pets og stakkevis af popcorn.  

Var det en hverdag fra mit liv i Williamsburg jeg fik beskrevet i ovenstående? Hvor utroligt det end lyder, så ja. Især den del med migrænen, ikke 😉

Må I alle få en skøøøøn, farve- og glitterrig weekend