Nu godt seks måneder inde i vores udstationering i USA er det vist på tide at gøre lidt status igen. Landet har jo fået en ny præsident, ikke at det sikkert er gået nogens næse forbi, men holy moly things are about to change…! Michael og jeg så starten af hans første interview med pressen i går efter han blev indsat i fredags, og vi blev simpelthen nødt til at slukke. Jeg blev virkelig så trist og faktisk også ret skræmt. Manden er jo i den grad uden for pædagogisk rækkevidde (og nok lidt mere til), hans virkelighedsfornemmelse er ikke eksisterende og generelle fakta preller i den grad af på ham, for i hans hoved eksisterer den eneste og sande virkelighed. Men man skal da give ham, at han ikke har hvilet på laurbærrene siden sin indsættelse.

Andre knap så interessante væsener har desværre også gjort sit indtog i vores hverdag; LUS!! Vi er heldigvis ikke ramt, men flere fra skolen er. Efter det blev opdaget på skolen, bliver børnene nu dagligt tjekket for lus i skolen, og hvis der bliver fundet én af de her hersens krabater, bliver børnene sendt hjem, og de får ikke lov til at komme i skole før de er lusefri. Danmark, kunne du lære noget af det? Vi var, eller Nanna var, i den grad besat af lus i foråret, og det til trods for dyre indkøb af lusepræparater og to daglige kæmninger. Men jeg skal da indrømme, hun kom da også i børnehave så snart hun var i behandling. I dag er begge børn kommet i skole med et hår, der er fedtet godt ind i kokosolie, for jeg bilder mig selv ind, at hvis håret er godt fedtet og glat, hopper lusene ikke på dem. Så kan jeg kun håbe, at kokos ikke er deres livret.

Influenza har desværre været en tur forbi. Det var heldigvis kun mig, der blev ramt. Der var op til flere, der anbefalede mig nogle ret helbredende medikamenter fra apoteket, og som kan fås i håndkøb, så jeg susede da alt det min influenzaplagede krop tillod ned på apoteket for at købe nogle ret farverige piller. Der var forskel på aften og dag piller, så da Emil og Nanna skulle i seng fulgte jeg med efter at have indtaget en stor blå aften pille, som sikkert kunne slå selv en mindre hest omkuld. Og så skal jeg da lige komme i tanke om, at jeg sov. Michael smuttede ned til øl hos vores naboer. De er begge læger, og da han fortalte dem, at jeg sov på sådan en pille, grinede de og sagde, at Emil og Nanna lige så godt kunne være alene hjemme, for jeg ville ikke opdage, hvis de kaldte.. De kunne også fortælle, at aftenpillen er ret proppet med alkohol, hvorfor man kun må tage den til natten, fordi man simpelthen bliver slået ret omkuld af den. Jeps, og det gør man skal jeg hilse og sige.

Det er heldigvis ikke kun væmmelige krabater og sygdomme der har fyldt vores januar, der er faktisk også sket mange gode ting. Fx havde vi pludselig en dag med 17 grader og sol, og det var bare fem dage efter -12 grader og sne. Og så er vi blevet helt pjattede med at smide milliarder efter fritidsinteresser til vores børn, så nu er Emil da også startet til tennis. Det viste sig, han havde talent for det, og så er man da en dårlig forælder, hvis man ikke støtter op om det, ikke? Så bye bye ferier, vores børn går til verdens dyreste fritidsinteresser (indsæt selv emoji aben der tager sig til hovedet) – hvis Nanna plager om en hest når vi lander i Aalborg igen, er jeg sikker på, hun gladeligt får den, den koster  jo intet i forhold til ganske almindelige fritidsinteresser i den her by 😉

Vi har skruet rigtig meget op for dansegenren herhjemme, så den får ikke for lidt til GoNoodle på Youtube samt alt der har et poppet islæt. Som når de to skønlinger her danser synkron til One Direction, kan jeg godt glemme, at jeg ikke er fan af One Direction samt at der findes ondskab i denne verden, og tror virkelig på, at hvis de fleste mennesker dog bare ville danse lidt mere (fjollet) ville der være langt mindre brok og langt mere fred i denne verden.

Peace Out ✌️