X(OXO)

Alt for lækre forårsfornemmelser i onsdags


X Factor finale fredag – Er der lige nogen der glæder sig til det? Det gør vi helt sikkert herhjemme. Emil og jeg har sammensat en menu, hvor forretten er nachos med ost og salsa, børnedrinks og voksendrinks (denne her fra Valdemarsro skal testes i aften, som voksendrink altså), hovedretten består af hjemmelavet pizza med parmaskinke, rucola og parmesan ost. Desserten bliver en god blanding af snolder, jordbær og brombær samt ej at forglemme klassiker desserten over dem alle is med let saltede popcorn.

Michael kom hjem i går morges efter at have været alt for længe væk, så der var ret stor jubel til morgenmaden i går. Han landede i JFK kl.5 og derfor kunne være hjemme til at vække børn. Fordelen ved at han har været så længe væk (udover lækre savne gaver fra et Tommy Hilfiger outlet) er, at jeg fik set hele sæson 2 af Girls færdig. Hvis nogen endnu ikke har fået set den serie, så er det altså med at komme i gang. Jeg er blevet ret afhængig. Mange af optagelserne er foregået i og omkring Williamsburg, Greenpoint og Buschwick, og jeg har da siden jeg fandt ud af, hvor genial serien er, ærgret mig afsindig meget over, at jeg ikke lurede optagelserne da de foregik i sommer. Jeg kan sagtens huske, at der hang skilte om, at der ville være optagelser bl.a. oppe ved McCarren Park, men da jeg ikke kendte til serien, regnede jeg det ikke for noget. DUMT Maria 🙂

Her i weekenden står den på sæsonens første fodboldkamp for Emil og os som heppere. Det er samtidig med at Smorgasburg åbner igen (det mest lækre madmarked, et MUST besøg som spisested i New York – kom sultne fra sidst på formiddagen og fortsæt til sidst på eftermiddagen). Og så er det jo så heldigt, at det er lige ved siden af Emils fodboldbaner, som han heldigvis skal spille kamp på hver lørdag frem til juni. Her vil vi altså være at finde hver lørdag frem til juni, håber vi ses 😉

I må alle have den bedste weekend, som for de fleste forhåbentlig er skudt godt i gang. Her i New York venter vi lige et par timer endnu inden vi kaster os over den store weekendhygge og X Factor finale.

XOXO

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s