På cykel gennem de fem boroughs

Nogle valfarter til New York hvert år i november for at løbe maraton, andre iklæder sig noget farverigt cykeltøj, lejer en gammel brun bedstemor cykel i cykelbiksen nede på hjørnet og drøner rundt i New Yorks fem boroughs en søndag. I denne her sammenhæng hører jeg bestemt til den sidste kategori. Således befandt jeg mig søndag kl7.30 på Manhattan i bedste selskab sammen med skønne danske kvinder og en enkelt herre (nå ja, og ca 32.000 andre) hvor vi alle iført noget stramt cykeltøj med ekstra polstring på bagen skulle give os i kast med de 40 miles cykelturen var beregnet til. Jeg havde så absolut den grimmeste cykel af os alle, og som Michael tørt konstaterede da han så min (hipster)cykel lørdag, så var det altså ikke et kaffe latte løb i Williamsburg jeg havde meldt mig til. Her er vidunderet,


Jeg var egentlig mest i panik over, at jeg ikke måtte have en rygsæk med fyldt med lækkerier, men grundet ekstreme stramme sikkerhedsregler måtte man kun have en meget lille cykeltaske på cyklen, hvori det lige akkurat kunne være to müslibarer. 

Nå men starten gik og det var bare så hyggeligt. For hyggeligt er nok lige præcis det mest dækkende ord for det her cykelløb. Der var god tid til at se byen og ikke mindst snakke (ikke tale) med dem omkring mig. Da vi nåede The Bronx holdte vi kollektiv tisse- og vandpause. Derfra gik det galt, mit gamle brune lig punkterede. Heldigvis er vi i USA, så der var jo selvfølgelig lige en mand som cyklede rundt og tjekkede alt var i orden, og sørme om han ikke, som del af servicen, lappede min cykel. 


Lykken med et luftfyldt dæk varede desværre kort, da vi landede i Queens, var dækket fladt igen. Cyklede heldigvis ikke længe før endnu en hjælper lappede min cykel, så jeg i det mindste kunne komme til Williamsburg. Og nej, der var ikke plads til lappegrej i min meget lille cykeltaske, der lå jo to vigtige müslibarer. Havde der været plads, var det heller ikke kommet med, har endnu ikke lært at lappe en cykel og har egentlig heller ikke i sinde at lære det 😉 

Da vi landede i Williamsburg stod Jeanett og jeg af, så den eneste borough vi ikke nåede, var Staten Island, så vi fik desværre heller ikke den flotte medalje med hjem. Men pyt også med det, trods to punkteringer, var det en super hyggelig dag, og kunne seriøst godt overveje at flyve til New York næste år for at deltage i selvsamme cykel”løb” med de selvsamme søde mennesker. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s