Der har været lange stille perioder her på matriklen på det seneste, og det skal jeg selvfølgelig være den første til at beklage. Det skyldes egentlig flere ting; bl.a. har vi haft mange skønne besøg fra Danmark, der har været ret meget fokus på forlængelse af visum og så er der mit eget lille hygge projekt, som har taget ret meget af min tid, og som har været ret hemmeligt – indtil nu.
Jeg er nemlig gået på en mission. En mission der har til formål at få flere til at dyrke yoga i det fri i Danmark. Få flere til at finde glæden og fællesskabet ved yoga under åben himmel. Opdage nye former for yoga, opdage nye smukke steder i Danmark, opdage nye venskaber og måske opdage en fornyet glæde ved at være i naturen.
Til det formål har man bl.a. brug for en platform, hvorfra jeg håber at få skabt et stærkt udendørs yoga fællesskab. En virtuel platform hvor yoga entusiaster kan oprette/finde/booke udendørs yoga klasser.
Jeg har selv manglet en platform for at finde udendørs yoga i Danmark, ikke kun i Aalborg, hvor vi normalt bor, men nok mindst lige så meget på weekendture og i sommerferier i Danmark, da det er en skøn måde at komme ud og opleve nye smukke steder i Danmark på.
Jeg håber, mange vil have nemmere ved at finde forskellige former for yoga i det fri via min hjemmeside – det gælder alt lige fra SUP Yoga til yoga på stranden, i parken, i skoven eller måske på toppen af et hus tag. Prik gerne til jeres yoga instruktør og opfordre dem til at tage yogaen med ud under åben himmel
Jeg håber, I vil tage godt imod mit nye lille (yoga)barn 🙏
PS. Følg også gerne Outdoor-Yoga.dk på Facebook