Lidt om fredagsfri

pariserhjul

I fredags havde Emil og Nanna fri fra skole, da der var Rosh Hashanah (jødisk nytår), så alle skoler i New York havde lukket fredag. Det og det smukke varme septembervejr udnyttede Emil, Nanna og jeg til at drøne mod den sydlige del af Brooklyn og mødes med en veninde og hendes to jævnaldrende børn. Vi startede ud med New York Aquarium, hvor der desværre fortsat er lukket en del af efter ødelæggelserne fra orkanen Sandy. Men det de er i gang med at genopbygge derude ser ret spændende ud, så det bliver helt sikkert godt. New York Aquarium ligger enormt flot på strandpromenaden ved Coney Island. Hvis man besøger New York med børn, er der flere ret børnevenlige seværdigheder, og et godt udflugtsmål, hvis man trænger til at komme ud af byens larm.

strand

Efter et lidt kort visit, hvor vi dog så mange fisk, søløver og mange hajer, gik vi ad den smukke strandpromenade videre mod Luna Park, som en stor forlystelsespark. Vi gik mod noget frokost, da flere i børnebanden var ved at gå lidt sukker kolde. Vi fandt Grimaldis Pizzaria og delte et par store pizzaer, inden vi igen vendte mod Luna Park. Vi havde lovet børnene, at de kunne få et par ture hver i forlystelserne.

Desværre havde vi ikke taget badetøj med, og det var en stor fejl fra min side, for der var høj sol, 29 grader og med andre ord mere end perfekt strandvejr – og ja, vi var stort set på den hele tiden.

Coney Island er et sjovt område og et nemt udflugtsmål, hvis man ønsker strand og forlystelsespark i én og samme tur. Luna Park er top kitchet og bestemt et besøg værd. Vi var heldige, for selvom alle børn i New York havde fri i fredags og vejret var mere end lækkert, var der ikke ret mange mennesker dernede, og det betød heldigvis også, at der ingen køer var til forlystelserne. Næste gang skal jeg dog huske badetøjet, for det var virkelig en perfekt september strand dag.

karusel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s