Streets(art) of Bushwick

bus_2

Der er mange skønne områder at udforske i New York. Det er blandt andet noget af det, jeg bruger min tid på. Heldigvis er der mange som mig, der udover at sortere frugt i skåle, har tiden til at gå lange ture i, for os, endnu nye områder af New York.

I går mødtes jeg med Winnie og hendes alt for lækre næsten nyfødte datter, da vi havde aftalt, at tage mod Bushwick for bl.a. at kigge på street art. Jeg havde dagen forinden fået anbefalet en lille mexicansk restaurant/fabrik, hvor de skulle have fantastisk lækkert mad. Så med det in mente for vores frokost stop begav vi os med subway’en mod Bushwick. Meget kan man sige om subway’en i New York, men at komme rundt med barnevogn er alt andet end en smal sag. Der er ikke mange stationer med elevatorer, så vi havde nøje udvalgt en start og en stop station, hvor der var elevatorer. Det betød dog en ekstra gåtur både før og efter, men det var kun hyggeligt. Så er det jo sådan med subway’en her, at den pludselig, af uransagelige årsager, stopper lidt før planlagt og dernæst ikke kører videre, og den skæbne mødte os i går. Helt vildt skønt, at det netop var på én af de stationer uden elevatorer og ekstra mange trapper både op og ned, så Winnie og jeg løftede da bare rundt på barnevognen i stedet for 😅

Det var heldigvis ikke det værste sted vi ufrivilligt forlod subway’en, så da vi først stod på gadeplan igen, gik turisterne op i os udstyret med kort og kamera (altså det i vores iPhone 😉) Der er simpelthen så hyggeligt derude i Bushwick, hvor kreativiteten blomstrer og mange nye hyggelige og lækre cafeer og restauranter hele tiden skyder frem fra gamle garager og lagerhaller. Jeg har hørt, at Bushwick er et af de nye områder i New York, som er igennem en stor forvandling fra et knapt så attraktivt område til nu at være ét af de kommende “IT” steder – især for dem med kreativiteten brusende i blodet.

Jeg fik ikke taget helt så mange billeder, som jeg havde regnet med, men så er der en undskyldning for at komme derud igen – jeg vil også gerne have Michael, Emil og Nanna med ud og spise på den mexicanske derude. Her føltes det som at sidde i Mexico igen, de ansatte talte et meget gebrokkent engelsk, maden var super autentisk og super billig, der var sat borde og stole ind i deres lagerhal, så der sad vi og spiste mens der blev serveret mad til gæsterne og pakket tortillas i kasser til videre distribution. Og læg lige mærke til disko kuglen i loftet – mon ikke også stedet har huset en mexicansk familiefest eller to

bus_mad

bus_1

Indgangen til Tortilleria Mexicana Los Hermanos (271 Starr St.) – tag L train til Jefferson St.

bus_3

bus

bus_5

Der er så meget mere derude end det vi så (og meget mere end jeg tog billeder af), og jeg kan kun anbefale alle at tage til Bushwick, hvis man ønsker at se, hvad New York eller har at byde på.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s