Lad mig introducere… Julie

image1 (1)

Jeg har længe tænkt på, at det kunne være interessant at introducere jer for nogle af de mange skønne og inspirerende danskere, som også har valgt at bosætte sig i New York. Èn af de meget inspirerende personer, vi har mødt herovre, og som var én af de absolut første danskere, vi mødte herovre, er Emil og Nannas barnepige Julie. Julie er 30 år og blev sidste sommer færdig som skuespiller fra Stella Adler Studio of Acting. Hun forsøger sig nu som skuespiller i New York, og når hun ikke er at finde i en teaterforestilling passer hun bl.a. vores børn, hvilket vi er meget taknemmelige for.

Vi havde ikke boet her i mange dage, før vi mødte Julie første gang. Vi havde fået kontakt til Julie gennem Winnie, som jeg kender fra folkeskolen i Aalborg (ja, verden er lille, også i New York). Vi søgte én, som kunne undervise Emil og Nanna i engelsk og som også kunne passe vores børn, når Michael og jeg skulle ud. Således kom Julie og besøgte os en meget varm sommerdag sidste år, og fra det øjeblik hun trådte ind ad døren, var begge børn nærmest høje af lykke over at have mødt Julie. Hun kom dernæst 2-3 dage om ugen á to timer og lige fra første besøg, har Emil og Nanna glædet sig på et niveau der nærmest kun kan sammenlignes med glæden til fødselsdag og jul. Julie kan altså også noget helt særligt med Emil og Nanna, og jeg kan næsten ikke bære tanken om, at hun lige om lidt forsvinder ud af vores liv når vi igen bor i Danmark og Julie i New York.

Jeg er dog sikker på, at vi kommer til at se meget mere til Julie på de skrå brædder, og når instruktører i Danmark først opdager hendes talent på Broadway, vil de stå i kø for, at hun kommer hjem til roller i Danmark. Og der vil jeg sidde på én af de første rækker omgivet af Emil og Nanna samtidig med, at vi både kan glæde os over gensynet men også og mindst lige så meget, glæde os over Julies kæmpe store skuespil talent.

Jeg har været så heldig at have oplevet Julie til to teaterforestillinger. Den første forestilling jeg så med hende hed “4th Rib from the Right”, som Julie selv har skrevet (og som de faktisk skal på en mindre turne med her i efteråret). Det var en stærk fortælling, om de mange udfordringer kvinder møder, og Julie havde en ret fremtrædende rolle i det stykke. Hun er en stærk og troværdig formidler på en scene, og så har hun samtidig en utrolig smuk sangstemme, som vi heldigvis også kunne nyde i teaterstykket. Det andet teaterstykke jeg så med hende, var et “Off-Broadway” stykke, som hed “Antigone” – en klassisk græsk tragedie. Her spillede Julie én af de gamle mænd, og det gjorde hun med ret stor overbevisning. Lettere skræmmende til tider, men det er vel blandt andet også det, en god skuespiller kan.

Julie inspirerer mig, fordi hun på 4. år forsøger sig som skuespiller i New York. Det er på ingen måde nemt at etablere sig som skuespiller, og nogen vil måske mene, at det var nemmere at rejse hjem til Danmark og få sig “et normalt arbejde”. Men når man som Julie har fundet “sit kald”, har jeg den dybeste respekt for, at man for alt i verden ikke afviger fra ens store passion.

image10 (1)

Efter denne lange introduktion af Julie, vil jeg lade hende få ordet, så hun kan fortælle lidt om hendes New York.

1: Hvorfor bor du i New York og hvor bor du i New York – fortæl os gerne kort om området?

“Jeg bor i New York, fordi det er en fantastisk spændende by, hvor man aldrig er færdig med at udforske. Jeg er en person, som har brug for kreativitet og omskiftelighed i min hverdag. Og det er lige præcis, hvad New York er fuld af. Det er også derfor, jeg er blevet skuespiller; nye mennesker, nyt projekt, ny kreativ process. Et par måneder det samme og derefter videre! Forstå mig ret, jeg nyder også virkelig en fast rutine, men nok mere i form af min yndlingskaffe fra min yndlings café mens jeg ser min ynglings serie på Netflix. Men at mit job og mine omgivelser hele tiden skifter og sender nye udfordringer er det jeg elsker ved New York og skuespillet. 

Men jeg kan helt sikkert til tider også hade New York; forureningen, skøre mennesker i subwayen, og det at stå som sild i en tønde alle vegne  for at nævne nogle få ting. Men en ting jeg godt kan lide ved det, som jeg hader, er nok også konceptet om, at i New York må man godt hade det hele en gang i mellem. Der er plads til at gå ned af gaden med en “Get out of my face” attitude og være gal i skralden. New Yorkere går meget op i deres tid. Alle har travlt og skal hele tiden videre, og de forstår, at det skal alle andre også. Derfor er der i New Yorks gadebillede ikke tid til falsk høflighed eller andre folks pis, og det synes jeg kan være meget befriende.

Jeg bor i Hamilton Heights. Det er lige smørhullet mellem Harlem og Washington Heights. Jeg bor på west side og er tæt på Hudson River. Som en pige der er vokset op på Amager er det meget vigtigt for mig at være tæt på vand. Det er et område med mange forskellige mennesker; unge, gamle, familier. Der er ikke for meget larm og som sagt kan jeg gå ned til Hudson River og nyde en solnedgang når jeg vil. Det er et område, der har været slum, men er nu på vej til at blive mere hipt, blandt andet pga den populære Musical Hamilton. Heldigvis er det efterhånden lang tid siden det var slum, hvilket vil sige, at jeg føler mig 100 procent tryg som alene pige, også om natten.”

 2:Hvor længe har du boet i New York?
“Jeg har boet i New York i 3 år.”
3:Hvor længe skal du bo i New York?
“Det er min plan at blive i New York 3 år mere. Men man ved jo aldrig. Men jeg har en del projekter og forestillinger jeg skal være med i de næste par måneder. Og så er jeg brændt lun på at tage en overbygning på min uddannelse som hedder “Lucid Body Teacher Training” som tager to år. Men som nævnt tidligere er min hverdag meget omskiftelig, så vi får at se hvad der sker.”
4:Hvordan var det at flytte til New York?
“I starten var det noget af et kultur chok. Jeg havde gået rundt hjemme i Danmark og troet at USA var jo “næsten ligesom os”. Og det er det jo i den grad ikke. Jeg var meget forvirret og selv dagligdags ting var helt anderledes. F.eks. kan jeg huske, at jeg ikke kunne finde et sted at købe vatpinde. I to måneder løb jeg forvirret rundt indtil jeg fandt ud af, at vat-pinde køber man “jo” på apoteket.
Ingen amerikanere forstod min danske sarkastiske “lede” humor. Jeg kom simpelthen i problemer. Jeg tror sjældent jeg har været så nervøs for at åbne munden. Stadig efter 3 år skal jeg huske at tænke over, hvad jeg siger. Og nogle gange smutter den, og jeg kan se på personen overfor mig at nu er den helt gal, og jeg må trække i land, forklare og undskylde.
Dating systemet er også meget anderledes. Lad os bare sige, at en seksuelt frigjort
feminist med socialistiske tendenser ikke lige er det, der lokker de amerikanske mænd til. I hvert fald ikke de charmerende gentlemen.
Desuden kan jeg huske, at jeg i starten også var forvirret over døre og lyskontakter. De er nemlig omvendt herovre. Så efter en dag at lede efter vatpinde,  fornærme nye venner, skræmme alle de søde mænd væk kom jeg hjem til en dør jeg ikke kunne åbne, og når jeg endelig kom indenfor slukkede jeg lyset. Ja, det var hårdt i starten, men New York er en by som vokser på en, helt uden man opdager det.”
5: Har du en en speciel oplevelse i New York, som står særlig stærkt?
“Da jeg lige var flyttet ind i den lejlighed, jeg bor i nu, fortalte min roommate mig, at han snart holdte en Art Networking party, som jeg var inviteret til. Jeg anede ikke, hvad det var, men det står for mig stadig som en af de første rigtige “skuespiller i New York” oplevelser. Min roommate er uddannet fra Juilliard og spiller klassisk celo. Aftenen gik ud på, at der var inviteret en masse venner, alle sammen kunstnere i en eller anden form og en æres gæst. Æres gæstens job er at møde op og  nyde det hele. Æres gæsten den aften var en klassisk komponist, som min roommate har fået undervisning af. Alle vi andre skulle så performe nogle få minutter inden for vores fag. Det var en fantastisk aften der handlede om at dele det man elsker og om at møde kunstnere på tværs og skabe samarbejdsmuligheder. Der var en violin kvartet, et balkan orkester, en opera sanger, en stand up komiker, en poetry slammer, og mig og min veninde var de eneste skuespillere, og vi opførte en monolog hver. Derudover hang der rundt i lejligheden en masse kunstmalerier som min roommates ven havde malet, og dem kunne man så købe. Det var en fantastisk aften og vi har siden holdt et par stykker.”
6: Har du nogle anbefalinger til anderledes “turist” attraktioner i New York?
“Der er masser af mærkelig/anderledes ting at se og mad at opleve i New York. Prøv fantastisk Etiopisk mad på Tsion Café i Harlem. Lækker blues musik hver søndag aften på Cresent and vine i Astoria Queens. Min ynglings Ramen på Totto Ramen i Hells Kitchen. Eller tag ind og se Sleep No More, uhyggeligt grænseoverskridende total teater. Eller nup en latte på min ynglings café i SoHo, Ground Support.”
1000 TAK Julie, det var super interessant at få lov til at få et lille indblik i din hverdag i New York. Vi hepper på dig herhjemme, og vi ved, at uanset hvad du kaster dig over, kaster det en masse glitter af sig.
Se mere til og om Julie på hendes hjemmeside 
image4
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s