Lidt om vores arbejdsfordeling her i USA


Vi er taget med Michael på arbejde i Florida, nærmere bestemt West Palm Beach, og mens han taler med alverdens mennesker i ført et varmt jakkesæt, slænger Emil, Nanna og jeg os ved og i poolen. Helt okay arbejdsfordeling, hvis du spørger mig… Michael var ikke super interesseret i, at vi skulle følge med, men jeg fik ham overtalt for flybilletter i USA er ret billige, så det ville jo næsten være dumt ikke at tage med…

Efter vi er kommet frem, kan jeg måske godt lidt forstå, at Michael ikke synes, det var så sjovt at have følgeskab af sine absolut yndlings mennesker, for mens vi nyder godt af de 34 grader, poolen og det generelt sygt lækre hotel, befinder Michael sig inden døre i air con fra kl.8 om morgenen til kl.9 om aftenen. Her skal snakketøjet helst ikke stå stille, for han skulle gerne overbevise den amerikanske fitness branche om, og hvem der ellers måtte have den interesse, at hans firmas software er det eneste rigtige for dem. Alt sammen velvidende om vores luksus ferie udenfor.

Nå, men nu er vi her, vil det da være en synd og skam ikke at få det absolut bedste ud af palmer, sol, vand og varme. Så vi giver den fuld gas i poolen, dog afbrudt af en siesta midt på dagen, hvor Emil og Nanna skal lave lektier, og jeg nyder en kop te i lænestolen. Vi har det godt, hvis nogen skulle være i tvivl. Men vi glæder os nu også til Michael får fri på fredag, for så har vi et par ekstra dage sammen i palmeland inden flyet tager os tilbage til hverdagen i New York igen. 

Reklamer

One thought on “Lidt om vores arbejdsfordeling her i USA

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s