Der er godt nok langt mellem snapsene fra min side, men jeg har simpelthen for travlt med at være til stede i mit liv i New York. Jeg skal nok forsøge at være lidt mere på blog beatet, for jeg får ret mange henvendelser fra jer om, at I godt kan lidt at høre nyt fra New York, og jeg kan egentlig også ret godt lide at holde jer opdateret på livet som udstationerede i USA.

Jeg kan starte med at forsikre jer om, at vi har det godt. Michael er dog lige rejst til Toronto, som bliver efterfulgt af en tur til Austin uden en mellem landing i New York på turen mellem Toronto og Austin (jeg tror altså, det var der, han skulle hen, Austin altså..). Han kommer først hjem næste fredag, så vi er alene hjemme i 10 dage, og for at vi ikke skal gå ned med savn, skruer vi op for samsovning, lidt flere film i fjerneren, meget mere (!!) snolder i weekenden og lidt mere lækkert take away mad i hverdagen.

I tænker nok, hvad vi har fordrevet tiden med, og det har jeg tænkt mig at lave en mindre billedsamling omkring, så læn dig godt tilbage og nyd billedshowet 🙂

Michael havde fødselsdag – the big 40 – mens Emil, Nanna og jeg var i Danmark. Heldigvis fløj verdens bedste kammerat fra Cape Town til New York for at fejre denne helt særlige dag med denne helt særlige mand. Emil, Nanna og jeg har løbende fejret Michael siden vi kom tilbage til New York, og det kræver vist et helt særligt indlæg, men én af de ting han fik af os, var en cykeltur i blandt andet Central Park. Jeg havde lejet cykler via Groupon i fem timer, så vi drønede op ad 6th Avenue fra 55.th Street til Central Park. Jeg havde egentlig aldrig troet, at jeg turde slippe mine børn ud på cykel på Manhattan, men de var bare så seje til at høre efter, hvad vi sagde, så det var kun en smule vildt – men aldrig farligt 😉 Så her et cykel selfie fra Central Park inden vi drønede videre mod Columbia University og derfra langs cykelstien ved Hudson River inden vi drønede af 55.th Street tilbage til cykelbiksen.

Emil spiller fodbold to gange om ugen og Aab tøjet er selvfølgelig på når der ikke er kamp. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle sige det her, men jeg elsker at se Emil spille fodbold – ikke at jeg ikke elsker at se på Emil, men fodbold.. Jeg har ikke set fodbold eller interesseret mig for den sport siden en anden sød krøltop spillede i 90’erne og endte med (helt tårevæddet – åhhh) at blive Europamester. Han spillede vist også med nummer 9, det er dog ikke derfor Emil spiller i nummer 9, men derimod én af hans store fodbold idoler (legende!) fra Aab. Så nu sidder jeg troligt hver onsdag og lørdag på sidelinjen og ønsker Emil og hans hold den ene store sejr efter den anden – og jeg elsker det.. Omgivelserne gør nu heller ikke oplevelsen ret meget mindre.

Tennis, en anden sport der har indtaget store dele af vores hverdag. Emil startede sidste år, og jeg tror aldrig, jeg har set Emil smile så meget, som når han spiller tennis. Nanna sad på bænken hver uge sammen med mig og stor kedede sig, så nu har vi fået hende med på tennis banen også. Hun har mindst et lige så stort smil om læberne som Emil har. Vi tog derfor tidlig hjemmefra en morgen, så vi kunne nå at spille tennis inden Michael skulle på arbejde, og det var bare så hyggeligt.

Forrige lørdag tog vi efter endt fodboldkamp ud på den mest hyggelige Brooklyn bar. Den ligger helt ud til vandet og selve baren er på en stor tømmerflåde. Der var pænt varmt og derfor pænt mange mennesker – Michael og jeg var næsten alders præsidenter i den forsamling, men hvad gør det, når vi fortsat føler os som to på 25…. Men se nu den hyggelige bar, hvor der både er palmer, spil, loungemøbler og udsigt til Empire State – ja, og en masse containere..

Herhjemme er vi også røget med på slim bølgen – Nanna fandt så ud af, at det var ret sjovt at lave det her kunststykke med sit slim, for der kom sådan en stor flot boble… Jeg ved ikke med jer, men jeg synes måske mest af alt det ligner en livmoder, så vi tog da også et mindre anatomi kursus samme dag denne blev fremstillet

Jeg ved ikke, om det var alt det slim fremstilling der gjorde det, men jeg blev godt og grundigt nedlagt af en led omgang migræne i sidste uge. Da jeg var nogenlunde igen drønede jeg en tur op til Sweetgreen efter en vanvittig god salat efterfulgt af en tur i Duane Reade efter en kold cola og en snickers, og så forduftede migrænen endelig. Hermed kuren efter forgæves at slå migrænen ned med piller – tofubelagt grøn salat, kål og broccoli med cola (for guds skyld den røde og ikke noget light) og en sarkastisk snickers – jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tolke ud af “sarcastic”, men det virkede 😉

New York, du er simpelthen for vild – se lige dele af vores indflyvning til La Guardia da vi kom hjem fra Florida. Jeg sad og tudede lidt, for det var simpelthen så flot – og ja, så var jeg nok også mest af alt lykkelig over at være tæt på vores hjem igen. Jeg havde frygtet flyveturen ret meget, for da vi fløj til Florida var der simpelthen så meget turbolens grundet alle orkanerne i området, og det var på ingen måde en sjov flyvning, så jeg havde frygtet hjemturen ret meget. Den gik heldigvis uden den vilde hoppen og dansen. Men denne her by er altså bare noget helt speciel – også fra luften, og jeg skal nok lige stramme op på mere fra livet i det store æble

XOXO