Der er visse tidspunkter i mit liv her i New York, hvor savnet til Danmark er ekstra stort, hvor det til tider kan føles som om, at jeg mest af alt har lyst til at være et andet sted end lige her.  Én af de perioder er efterårsferien, altså den i uge 42 i Danmark, her i New York er der nemlig ingen efterårsferie. 

Vi har altid prioriteret at holde efterårsferie med vores børn, for det er sådan en hyggelig familie pause midt mellem sommerferie og juleferie, hvor vi alle fire kan træde lidt ud af den til tider hektiske hverdag for at finde ind i familiesymbiosen igen. Der hvor det bare er os uden de store planer. 

Vi plejer at bruge efterårsferien i mine forældres sommerhus ved Vesterhavet, og det kan altså noget helt specielt. Roen, lyset, duftene, lyden fra det brusende Vesterhav, naturen og de dertil hørende sunde røde kinder hos os alle. Masser af hyggemad, ild i brændeovnen, varm kakao, mange pandekager og sjove gammeldags brætspil. Turen til Fårup Sommerland, som på en eller anden måde er lidt mere hyggelig og smuk derude i skoven, hvor der er pyntet flot op i Halloween tema blandet med de sprøde brændte efterårsfarver. 

Og jeg savner det gør jeg, det hele. Også det lidt for våde og kolde vejr (derfor ild i brændeovnen, varm kakao og brætspil). Det er ikke kun hos mig savnet fylder; Emil har talt en del om næste efterårsferie allerede, og selvom jeg virkelig forsøger at praktisere nærvær og tilstedeværelse herhjemme, så luner det altså lidt at lægge planer for efterårsferien næste år. Lidt fjollet, men savnet føles ligesom lidt mindre, når vi bliver mindet om, at de gode og hyggelige familietraditioner kommer igen – som blandt andet vores efterårsferie i Vesterhavshytten.