Jeg har siden, jeg blev født haft ret mange adresser. Jeg flyttede med mine forældre og søstre tre gange som barn grundet mit fars arbejde. Da jeg flyttede hjemmefra var det til en adresse på Mallorca. Sidenhen har mine adresser været i Tunesien, Grækenland, to gange i Spanien, to forskellige steder i Aarhus og efterhånden en håndfuld adresser rundt i Aalborg. Nogen vil måske mene, at det er noget af en sigøjner tilværelse, og det er det måske også, men til gengæld føler jeg mig ret rig på oplevelser og ikke mindst mødet med mange spændende og inspirerende mennesker. Der har været tider i mit liv, hvor jeg ikke rigtig følte, at jeg hørte hjemme nogen steder samtidig med, at følelsen af at høre hjemme alle steder også fyldte inden i mig.
Lige nu og siden juli 2016 har mit hjem været to steder; et i New York mens det i Aalborg fortsat føles som mit (vores!) hjem. Vi har hele tides vidst, at vi har et hjem at vende hjem til når vores adresse ikke længere er at finde i Williamsburg. Det har føltes rart har det, for i Aalborg har vi så meget godt liv omkring os, som vi har savnet, og som vi har glædet os over at skulle hjem til igen. For uanset hvor rodløs jeg til tider har følt mig, har jeg altid vidst, at i den by jeg har tilbragt de fleste af mine år i, der findes alle dem, som er med at rodfæste mig og forsikre mig om, at jeg har et sted, jeg kan kalde mit hjem. Det handler ikke så meget om omgivelserne omkring dig men derimod om dem du fylder dit liv ud med. Heldigvis har både min mand og mine børn det på samme måde, vi glæder os til at komme hjem til vores Aalborg igen ❤️
Når det så er sagt, vil New York altid være noget helt særligt for os; her fik vi for en stund mulighed for at etablere et hjem, vi fik et liv fuld af OS og vi TID til at mærke efter alt det, VI synes skal fylde i vores liv.
Vi er super priviligerede og rige på en stor skøn famile og de bedste venner, og der hvor de er, der hører vi hjemme. Og resten af verden vil for altid være vores legeplads, og der hvor vi søger hen, når vi trænger til eventyr og firesomhed