Da jeg startede den her blog for snart to år siden, var udgangspunktet egentlig, at jeg manglede et lignende sted at gå hen for at finde ud af, hvad en udstationering med børn indebærer. Jeg kunne ikke rigtigt finde en blog om lige netop dette, så hvorfor ikke starte min egen. Derudover er den også blevet min/vores dagbog over vores liv lige før vi flyttede til New York, selve udstationeringen i New York og nu også lidt om livet efter 17 måneder som udlandsdansker.

Jeg er blevet kontaktet af andre som stod/står overfor en udstationering, og det i sig selv har virkelig bekræftet mig i, at bloggen her, var det rigtige. Mange venner og familie har også kunnet følge med i den nye hverdag, vi pludselig stod overfor i New York med alle dens op- og nedture, og det har efter sigende været en stor fornøjelse for dem der har fulgt med. Nu er vi så hjemme igen, og jeg skal gøre op med mig selv, om denne blog fortsat har sin berettigelse – jeg havde oprindeligt planer om at få formidlet meget mere omkring hjemkomst og omstillingen hermed. Men for at citere en god gammel kliché, så går tiden simpelthen så hurtigt, og hverdagene er fyldt op med jobs, skole, legeaftaler, fritidsinteresser, fødselsdage etc. Det var det i og for sig også i New York, men i et knapt så komprimeret program.

Jeg er samtidig også kommet frem til, at jeg faktisk rigtig godt kan lide det her skriveri, og at jeg har savnet at skrive lidt mere kontinuerligt. Så der vil komme lidt mere fra min hånd, en god blanding af hverdag, New York-savn samt det at finde sig til rette igen i Danmark efter en periode i udlandet.

Og så vil jeg håbe, at nogen af dem, som er på vej ud i en udstationering finder vej til mine skriblerier, og som forhåbentlig kan finde svar på nogle af de mange spørgsmål og tanker de måtte have.