En lille opfølgning på sidste uges indlæg, som I virkelig har taget godt i mod – TAK for det. Det er altid lidt angstprovokerende, når jeg vender vrangen ud på mig selv, men det er til gengæld det hele værd, når I skriver så søde og opbakkende beskeder til mig efterfølgende omkring mit valg om at forfølge drømmene. Jeg lovede, at jeg nok skulle skrive lidt mere om, hvad fremtiden nu bringer, og det bliver jeg nok nødt til at dele op i et par indlæg, for drømme har jeg nok af, drømme som forhåbentlig altid vil være en stor del af mig liv. Men nu får I i første omgang de drømme, som jeg er i gang med at realisere.
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for de fleste, at jeg nu vælger at følge min store passion omring yoga ved at dykke endnu mere ned i bl.a. yogafilosofien og nørde yogateknik. Fra august starter jeg nemlig på en 200 timers international certificeret yogauddannelse. Jeg har i mange år gået med drømmen, men der har altid været for mange undskyldninger, som har gjort, at det er blevet udsat på ubestemt tid. Det er også en stor investering i både tid, økonomi og ikke mindst i en selv. Nu er jeg mere end klar, så jeg tror faktisk ikke, at timingen kunne være bedre. Én af de mange undskyldninger har blandt andet gået på, at yogauddannelsen enten skulle tages i udlandet eller i København, i hvertfald den type yogauddannelse, jeg godt kunne tænke mig. Og med et familieliv og et arbejde, der også skal passes, blev det bare aldrig til noget. Jeg undersøgte mulighederne for at tage en yogauddannelse mens vi var i New York, men det var også svært at få til at gå op. Så ja, som I kan høre, har der været undskyldninger nok. Heldigvis blev YOGA HUSET Aalborg en realitet mens vi var i New York, og de udbyder lige præcis den yogauddannelse, jeg har ledt efter. Jeg var derfor ikke sen til at få mig tilmeldt, og jeg starter derfor op på min drømmeyogauddannelse til august.
Jeg stiftede bekendtskab med yoga i et fitnesscenter tilbage i 2003, dengang hvor yogaen nok var lidt for mystisk for de fleste. Det var da heller ikke kærlighed ved første blik for mit vedkommende, men der var alligevel noget ved yogaen, som jeg blev draget af, hvorfor jeg blev ved med at søge tilbage til yogamåtten. Siden dengang har jeg ladet mig introducere til forskellige former for yoga, ofte meget afhængig af, hvor jeg befandt mig i mit liv. Fx da jeg var gravid med Emil, gik jeg til graviditetsyoga, eller da jeg var sygemeldt med stress og yogaen fik hjulpet mig tilbage til ro, rolig vejrtrækning og nærvær. Yoga kan altså noget – yoga er for alle, det er dog ikke alle, der er til yoga, hvilket helt bestemt skal respekteres. Yoga er blevet noget “alle” går til, og er man først hooked, ja så tror jeg, at det er for altid og måske netop fordi, der er så mange grene af yoga, du kan have en flirt med. Den yogauddannelse, jeg tager, er inden for poweryoga, hvor også hotyoga indgår. For dem, der ikke har prøvet hotyoga endnu, så und dig selv sådan en omgang på én af de kedelige, grå og våde novemberdage – også der er hotyoga ret fantastisk. Og hvem ved, måske vinteren ikke føles så lang, hvis du møder ind til en ugentlig hotyogaklasse.
Jeg dyrker yoga fordi, jeg ikke kan lade være. Jeg praktiserer forskellige former for yoga alt efter mit humør. I perioder er jeg mest til blid, hensynstagende yin yoga, andre perioder skal der mere power til min yoga og andre gange vil jeg gerne udfordres mere fysisk ved at prøve kræfter med fx Ashtanga yoga. Fællesnævneren for min yoga praksis er, at jeg får skabt en balance i min krop og i mit sind samtidig med, at jeg får styrket muskler og led i hele min krop.
Og nu glæder jeg mig selvfølgelig som et lille barn til at blive meget mere yoganørd, til at dykke ned i yogafilosofien sammen med en en masse andre ligesindede og ikke mindst til at komme ud og formidle yoga til yogainteresserede personer i Aalborg og omegn. Jeg har også allerede den første aftale i hus om at undervise i yoga efter sommerferien og forhåbentlig lander der snart en aftale mere. Uanset, så ser jeg frem til at blive aspirant på yogauddannelsen i Aalborg og dermed få indfriet én af mine drømme for fremtiden.
Namaste,
Maria
Hvor spændende – håber det bliver lige det, du håber på!
– A
LikeLiked by 1 person
TAK for det 🙂
LikeLike
Hvor lyder det bare mega spændende. Fedt at du gør og tør. 💪
LikeLiked by 1 person
Tak 🙏 jeg er også selv ret glad fordi jeg både gør det og tør det 🤗
LikeLike
Spændende…..held og lykke med uddannelsen 😀
…og god sommer til jer alle!
Knus Marianne
LikeLike
Tak for det Mariann
LikeLike