Lidt om at falde i hverdagen

Det her billede tog jeg på en smuk solskinsdag lige før jul. New York har generelt været ret gavmild og strøet om sig med solskinstimer. Humøret og energien forbliver bare lidt højere, når man ikke konstant er indhyllet i en grå og tung tåge, der til tider kan synes at fortsætte i det uendelige. Og måske det bare er lidt ekstra rart, når man sig jeg, har masser af tid til at nyde og værdsætte.

Ud over at have tid til at nyde det skønne vejr i den her vilde, fantastiske og skønne by, har jeg også enormt meget tid til MIG. Fra kl.8.30 til kl.15.30 mandag til fredag har jeg Maria-tid, som det vist hedder på moderne dansk. Tid til at udforske de mange forskellige bydele, museer, parker, cafeer, læse bøger, dyrke yoga, svømme og gå i spa. Jeg er langt fra den eneste der lever et sådant liv, og jeg kan virkelig godt forstå, at det er nemt at blive hængende i sådan en livsstil, hvor hverdagens travlhed i Danmark med to jobs, 1+ børn, fritidsinteresser, barnets første (og mange gange flere) sygedag(e), drenge-/pigeture (forældrenes), familiearrangementer og meget mere kan virke langt væk og til tider meget uoverskueligt at vende hjem til. Her er det kun Michael der arbejder, og selvom han arbejder meget, kan det klart mærkes, at jeg ikke også har et arbejde, vi skal forholde os til. Der er ikke den samme ugentlige familiekoordinering af hente/bringe/sygedage/fritidsinteresser/legeaftaler/fødselsdage etc, hvor selv den mest garvede projektleder kan blive forpustet. Den ro og det samvær vi som familie har fundet ind til i det snart halve år, vi har været udstationeret, er uvurderlig. Jeg tror, at mange drømmer om at få lov til at trække stikket for en periode, hvor man som familie kan puppe sig sammen og ikke skal forholde sig til ret meget andet end den symbiose, der opstår blandt de helt nære. Det er derfor nemt at falde ind i en ny hverdag, hvor roen og samværet er omdrejningspunktet. Men savnet fylder også unægteligt meget i den ligning. For selvfølgelig er savnet der, og til tider fylder det mere end noget andet; savnet til det nære og det som uden tvivl fylder mest i vores hverdagsliv i Aalborg. Dem som er medvirkende til, at vores, til tider travle, hverdag i grå og tunge tåger alligevel bliver festlig og farverig. De mennesker som du selv har valgt til, fordi du efter mødet med dem, finder ud af, hvor dyrebare de er, og at du derfor aldrig må slippe dem igen. De selvsamme mennesker er også medvirkende til, at vi ikke bliver hængende her for evigt, for det gør ganske enkelt for ondt at undvære dem.

Så indtil vi kan gå i symbiose med skønne savnede mennesker, vil vi nyde lidt mere, at vi kan være os uden de store forpligtelser. Og jeg vil glæde mig over tiden til bl.a. at udforske lidt flere gode restauranter, cafeer (byens bedste chailatte finder jo ikke sig selv..), hotelbarer (helst den med den flotte udsigt), flere museumsbesøg, et par Broadway shows og meget andet, som helt sikkert finder sin vej ind her bagefter.

 

 

 

Reklamer

3 thoughts on “Lidt om at falde i hverdagen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s