Klart én af de største ulemper ved en udstationering (altså udover savn) er når man skal sige farvel til de mennesker, som er med til at berige vores hverdag med så mange sjove, gode og hyggelige oplevelser. I det her tilfælde den skønneste lille femårige, som Nanna går i klasse med og leger ret meget med, følges til og fra skole med og har faste legeaftaler med om onsdagen mens jeg er til fodbold med Emil. Om tre uger er hverdagslivet med dem slut, da de flytter hjem igen… Til Sydney, Australien. Desværre nok ikke lige dem, vi kommer til at mødes alt for ofte med når vi igen er på dansk jord. Så da vi havde sundet os over, at de desværre snart forsvinder ud af vores liv igen, besluttede vi os for, at det er en god ting, at Nanna nu også har en veninde i Australien, som hun kan facetime med (og e-maile når de bliver så skriveferme) og derved bevare sit engelske sprog, når det igen bliver det danske sprog der dominerer vores hverdag. Og hvem ved, en “undskyldning” for at vi engang drager mod nye eventyr Down Under 🙂
