I dag var en helt speciel dag; vores skønne, skøre, smukke og til tider temperamentsfulde Nanna fyldte 7 år. Mormor og morfar ankom i aftes, så i morges var de med til at vække Nanna med fødselsdagssang og enormt mange gaver. Traditionen tro blev der serveret pandekager til morgenmad, som også blev nydt af naboernes døtre, som vi havde inviteret til morgenmad. Ikke mange minutter senere ankom vores søde danske venner, som også bor her i bygningen og har jævnaldrende børn. Så formiddagen bød på enormt meget hygge, kaffe, pandekager, børnelatter og god voksensnak. Dagen fortsatte derefter med på høj sol, en fodboldkamp (Emil), Lion King på Broadway (WOW, det er virkelig noget af det mest fantastiske jeg har oplevet på en teaterscene) og afsluttende fødselsdagsmiddag på stamrestauranten, Fabrica, efter Nannas ønske. Jeg har spurgt Nanna til “Bedste, bedste, værste” på både New York samt dagens begivenhed, så her kommer det med Nannas egne ord:
Bedste, bedste, værste ved New York:
- Det bedste ved at bo i New York er min skole
- Det andet bedste er, at jeg har fået nogle søde venner
- Og det værste er, at jeg savner Danmark
Bedste, bedste, værste ved min 7 års fødselsdag:
- Det bedste var, at vi så Lion King
- Det andet bedste var, at vi spiste aftensmad på Fabrica
- Der var ikke noget værste
One thought on “A very speciel lady”