Altså jeg forstår ikke helt, at jeg i morges klikkede billeder af mine skønne poders sidste skoledag. Jeg synes lige, jeg klikkede løs af deres første skoledag. Der er dog noget, der er markant anderledes ved de billeder jeg tog i morges versus de billeder jeg tog for knap et år siden, som ikke kun er det tydeligvis synlige på billederne (højde, drøjde og hår). Her til morgen var der ikke en milliard vildt baskende sommerfugle i maven, ingen var grådlabile (ej heller forældrene!), ingen glæde blandet med stor spænding, kun glæde, og sidst men så absolut ikke mindst, de to lækre børneskabninger kan nu tale det samme sprog som deres lærere og klassekammerater. De er stolte (med rette!), glade og fjollede.

De har lavet fine pakker til deres lærere, pakket dem ind med papir efter lærernes yndlingsfarver, og Nanna har skrevet små post-it’s til sine lærere med, at hun kommer til at savne dem “soooooo much”, og at hun ville ønske, at hun også skulle gå i Kindergarden næste år, fordi hun gerne vil have de samme lærere igen. Hun er på krammere med dem flere gange om dagen, og jeg skal ikke afvise, at nogen (nok mest moderen) bliver lettere grådlabil når jeg skal hente dem lige om lidt fra skolen, og vi skal give “god sommer-krammere” til dem alle. For hold nu op et skønt team af lærere der har givet mine børn den største tryghed, nærvær, hjælp og altid har stået klar med kram, hvis noget har været svært. Og svært, det er der virkelig meget der har været, men jeg tror (nej jeg ved), at intet af det meget svære har krøllet mine børn sammen, tværtimod er de mere ranke end nogensinde, de har evigt lys i øjnene samt en appetitlig lyst på at lære endnu mere endnu.

Endnu et skoleår er gået, og er det ikke lidt ligesom fødselsdage, det er lidt nostalgisk hver gang? Måske fordi det er en oplagt måde at tænke tilbage på (skole)året der er gået. Selvom jeg synes, det er gået hurtigt, kan jeg jo også godt se, at der faktisk er sket ufatteligt meget på det år. Emil og Nanna har rykket sig så vildt. Michaels og mine forventninger med det her år var i udgangspunktet, at de skulle lære sproget, og så måtte det også gerne være en sjov oplevelse undervejs. Vi gik ikke så meget op i, hvor meget de lærte rent fagligt undervejs, men børn suger viden til sig, som var de små svampe, så de har selvfølgelig også lært rigtig meget – men det er jo også herigennem deres sproglige færdigheder er blevet dannet.

Nu er sommerferien lige om hjørnet, og det skal blive skønt at have ekstra meget tid med nogle af de bedste og sjoveste i mit liv. Og mon ikke, at dagen hurtig nok kan komme snigende, og jeg igen klikker billeder løs af første skoledag til 1. og 3. grade (GISP)