(Del)Staten New York har virkelig meget at byde på. Én ting er selve byen New York, som vist ikke kan overraske nogen, er ret betagende. Men at komme lidt ud af byen er mindst lige så betagende. Så da vi fik muligheden for at stikke af dagen efter Emil og Nanna fik sommerferie, var vi ikke sene til at få booket en bil, få den pakket og stikke op nord på blandt bjørne, bævere samt ikke mindst bjergene og den smukke natur.

Det var nu ikke mange bjørne vi så, af bævere var det kun deres sirligt udførte dæmninger vi oplevede – bjergene derimod både så vi, dyrkede yoga på samt og absolut ikke mindst drønede vi alle fire rundt i på mountain bikes til lige stor dele glæde hos os alle.

Vi tog til smukke smukke Windham Mountains i et lånt hus af Michaels søde søde kollegas (ham, altså kollegaen, indstiller jeg forresten til ÅRETS kollega..) forældre. Jeg forventede en mindre hyggeligt træhytte gemt godt væk i skoven i en lettere primitiv udgave. Hytten var gemt godt væk i skoven men den var hverken lille, bygget ud af træ eller primitiv og hytte er vist et undervurderet ord i denne sammenhæng. Her kunne vores nuværende bolig snildt passe ind ad flere omgange.

 

 

Vi havde en uge, hvor vi stort set ikke lavede andet end at nyde naturen og den direkte udgang til grønne arealer. Michael arbejdede der oppe nogle af dagene (det gjorde jeg også lidt..) alt i mens Emil, Nanna og jeg stor nød en giga have (park!) og vores egen private bade sø med masser af fisk og frøer. Der var en tømmerflåde, som Emil og Nanna sejlede rundt på samt sprang i vandet fra. Brusebadet blev ikke så ofte besøgt, vi tog alle helst morgen badet i søen.

Èn af dagene tog vi op til skilifterne, hvor jeg havde Googlet mig frem til, at der var outdoor yoga på et plateau på toppen af bjerget. Mens jeg nød 75 min yoga på toppen af Windham, fik Emil og Nanna en god omgang mountain bike udstyr på kroppen, blev udstyret med hver deres ret fede mountain bikes samt en skøn instruktør, som tog dem med rundt i mountain bike “kravlegården” inden de måtte tage liften op til toppen for så at køre ned af dertil indrettede mountain bike stier til foden af bjerget. Så da jeg kom ned fra yoga (i ret meget zen og harmoni) blev også jeg overfaldet af en masse mountain bike udstyr, samt en cykel, og så var det ellers mod toppen igen – denne gang med en lidt højere puls og lidt mere adrenalin pumpende rundt i kroppen end de første 75 minutter jeg havde nydt deroppe. Men det her var mindst lige så fedt. Nanna blev lidt for overvældet, så hende og Michael blev oppe  ved lifterne og øvede den samme rute, alt imens Emil og jeg blev ekskorteret ned af bjerget med en instruktør i front samt en bagtrop. Det var altså kun Emil og jeg, men her i dette land, tager man absolut ingen chancer.. Emil var top sej, selvom stierne var ret mudrerede og ikke mindst ret nedadgående visse steder. Begge vores lår syrede godt til midtvejs og da vi kom ned, trængte vi begge til en cola og en solstol – så der indfandt vi os indtil Michael og Nanna kom ned. Michael havde ikke kørt endnu, så han tog en (meget glad) times tid på mountainbike mens vi tre andre nød solen, bjergene og lidt sen frokost. Vi fik af vide, at der var blevet spottet en mor bjørn med sine unger lidt længere oppe af den ene bjergside, så dem sad vi lidt og spejdede efter, men vi så dem desværre ikke.

Efter en uge up state vendte vi ryggen til naturen og snuden mod bylivet igen. Selvom vi på ingen måde var klar til at forlade de smukke omgivelser, var det nu alligevel rart, da vi landede på vores egen matrikel igen – til trods for evige sirener, politi helikoptere, vandflyvere og generel by støj. Og endnu engang måtte vi erkende, at vi er ret lykkelige for, at vores visum gik igennem, så vi får lidt ekstra tid i New York, og ikke allerede på vej til JFK med alt vores habbengut fordi vores visum var udløbet. Forhåbentlig kan det også blive til endnu en tur til Windham når skisæsonen sætter ind..