Så er vi tilbage i Williamsburg efter fire fantastiske uger i Danmark. Fire uger hvor Emil og Nanna duftede til friheden ved bl.a. at drøne rundt på deres cykler til et hav af konstante lege aftaler – og nydelsen blev nok også desto større af, at det ikke var under konstant overvågning af deres mor. De fik også begge lov til at være med i deres danske skole klasser, så de ved, hvad der venter dem i december – Nanna syntes, at det er ret fedt, de i Danmark har mere end et frikvarter, hvor man frit kan drøne rundt i skolegården eller køre på Moon Cars.
Der er blevet stor nydt tid med familie og venner, og selvom vi langt fra var færdige med at blive socialiseret på dansk grund trak savnet til Michael efterhånden ret meget. Ham måtte vi nemlig undvære de sidste tre uger af vores Danmarks turne.
Tilbage i New York er friheden igen blev indskrænket til lidt mere overvågning og knap så meget (læs: ingen!) “løben løs” i gaderne, meget mere voksen styring i skolen og et ekstremt andet tempo alle steder. Cyklerne er byttet ud med skrumlende subways, hvor højdepunktet enten er dansende hiphoppere eller når de kan afprøve egne færdigheder inden for subway surfing..
Vi har ikke mere end 3 1/2 måned i New York, så er vi tilbage i Danmark igen, så de næste par måneder skal vi inhalere meget dybt, for inden vi får set os om, er New York eventyret slut og vi er tilbage i vante gænge i Aalborg. Hvilket også bliver dejligt, men det er nu også skønt at være tilbage i “skotøjsæsken”, hvor det “bare” er os fire sammen med godt 8 millioner andre New Yorkere.
Og snart besøg af MIIIIIG 🙂 Jubel jubel fest fest 🙂
LikeLiked by 1 person
Det bliver SÅ skønt ❤️
LikeLike