Lidt om at se verden på hovedet i New York

Det kan til tider være ret sundt at få set verden lidt på hovedet – og ikke kun i fysisk tilstand.

Meget er vendt op og ned for os siden vi traf beslutningen om et år i New York, det ved de af jer, der har læst med siden første blog post. Posen med de mange blandende følelser er blevet rystet godt og grundigt stort set dagligt siden vi flyttede herover, heldigvis er det i dag glæde, stolthed, ro og lykke der fylder mest i vores (familie)hverdag (udover selvfølgelig kys, kram, kærlighed og Katy Perry på repeat). Michael kan til tider dog godt ligne én, der er blevet fem år ældre på under et år, for at indtage amerikanernes forretningshjerter er blevet en større udfordring end han overhovedet havde forestillet sig. Men så er det jo godt, at de fleste mænd ældes med ynde, og at min mand tilhører den gruppe, der ældes med ynde 😉 Jeg ved ikke, om man kan sige det samme om kvinder, men så er det jo godt jeg har masser af tid til dagligt at lave friskpresset rødbedejuice og dyrke yoga mens jeg forsager kulhydrater og alt forfærdelige det medfører (som om..!!)

Generelt har livet her i New York behandlet os ret godt, selvom Emil og Nanna savner Aalborg rigtig meget, og hvis det stod til dem, rejste vi gerne hjem i morgen, så vælger vi nu at tro, at de trives helt godt (jysk underdrivelse). Deres udvikling har været ret eksplosiv, og det er vel et godt tegn?! Måske ville de have udviklet sig lige så meget i Aalborg, men måske vi ville have haft for travlt til at opdage det, og forskellen er her, at vi rent faktisk har rigtig meget tid til at opdage den udvikling de gennemgår. Ingen tvivl om, at deres følelsesregister har spillet på samtlige strenge, især hos Nanna, men de har begge to en ro i sig og en tryghed, som virkelig kommer til udtryk her.

Michael har ikke prøvet andet end, at arbejdet har været ret turbulent og så markant anderledes end han har været vant til. Han begyndte allerede før jul og sige, at han langt fra ville kunne nå sin mål inden sommerferien og tanken om, at han i foråret skulle i gang med at finde sin afløser, stressede ham vist mere end det skabte ro. Så for et par måneder siden blev det endeligt besluttet, at vores New York eventyr ikke stopper til sommer, så vi har besluttet at blive til december 2017. Yeahhhh!! Når alt kommer til alt, er jeg vist heller ikke færdig med at drikke rødbedejuice og dyrke yoga… 🙂 For Emil og Nanna krævede det lidt mere end rødbedejuice og yoga (!) at være overbevist om, at New York frem til december 2017 er verdens bedste ide. Men så er det godt, at vi efterhånden er ret ferme eksperter inden for begrebet vingummi pædagogik, det skal jeg nok fortælle mere om en anden dag.

Vores visum udløber 11.juli 2017, så det betyder også, at vi endnu engang er i gang med at søge visum til forlængelse, og som alt andet i det her land, er det selvfølgelig ikke simpelt. Men det kræver vist lidt flere indlæg, som jeg nok skal skrive mere om. Ellers kan I læse de første indlæg 1, 2 og 3 om vores visum proces for et år siden, som ikke var helt tåre fri. Nu er vi heldigvis blevet så klogere, at vi ved det tager tid, men det skal nok lykkes, for som altid arbejder vi ikke med Plan B..

Xoxo

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s